Sport

DM-ugen vender tilbage til Aalborg

DM-ugen er en stor succes, og Aalborg som værtsby gør det også godt. Derfor bliver der tale om et gensyn med DM-ugen i Aalborg

DM-ugen har været et kæmpe tilløbsstykke i denne omgang, og mange nordjyder kan godt begynde at glæde sig til, at DM-ugen vender tilbage til Aalborg i fremtiden.
DM-ugen har været et kæmpe tilløbsstykke i denne omgang, og mange nordjyder kan godt begynde at glæde sig til, at DM-ugen vender tilbage til Aalborg i fremtiden. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:01

AALBORG: For andet år i træk har Aalborg været vært for DM-ugen. Ligesom sidste år har der været masser af mennesker til de forskellige konkurrencer, hvor særligt de mange discipliner, der har været henlagt til Honnørkajen ved Limfjordens bred har været populære blandt publikum. 

Næste år er det stort anlagte arrangement placeret i Herning, som i 2024 og 2026 skal være vært for DM-ugen. 

Det efterlader en åbning i 2025, og her har Aalborg vundet retten til at afvikle de mange DM-konkurrencer på ganske få dage. 

Det skaber glæde hos Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen (S), der på en af sine første arbejdsdage som borgmester i Aalborg kunne byde cremen af dansk idræt velkommen til Aalborg. 

- Det er en folkefest, vi har gang i. Det er simpelthen en fornøjelse at være vidne til den interesse, som der har samlet sig om DM-ugen. Derfor er jeg også så glad for, at vi i 2025 igen får DM-ugen til Aalborg, siger Lasse Frimand Jensen. 

Han har selv haft travlt med at komme rundt til de forskellige lokationer og se så mange DM-konkurrencer som muligt. Dermed har han også dannet sig et godt indtryk af den store opbakning til DM-ugen. 

- Det er imponerende at se, hvor mange mennesker som bakker op om det her. Set på den baggrund er det kæmpestort, at vi har fået DM-ugen tilbage til Aalborg. Vi glæder os allerede til, at vi skal være værter igen, siger Lasse Frimand Jensen. 

- Det er skønt at se, hvordan eliteidræt og breddeidræt smelter sammen i den her sammenhæng. Vi hylder ikke kun vores dygtige sportsfolk. Vi hylder også mangfoldigheden, siger borgmesteren. 

Han var selv mand for at springe i vandet fra Limfjordsbroen for et år siden, og søndag tager Lasse Frimand Jensen igen aktivt del i DM-ugen, når han skal svømme tværs over fjorden. 

- Jeg skal tilbagelægge 600 meter. Den udfordring ser jeg frem til, siger Lasse Frimand Jensen, der hopper i bølgen blå søndag klokken 12.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden