Dolbergs klub erstatter træner med gammel kending

Lucien Favre er ny cheftræner i Kasper Dolbergs klub, Nice, hvor han overtager efter Christophe Galtier.

Lucien Favre vender tilbage til Nice som cheftræner. (Arkivfoto). <i>Anke Waelischmiller/Sven Simon/Ritzau Scanpix</i>

Lucien Favre vender tilbage til Nice som cheftræner. (Arkivfoto). Anke Waelischmiller/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Landsholdsangriber Kasper Dolberg skal have ny cheftræner i sin franske klub, Nice.

Schweiziske Lucien Favre overtager jobbet fra Christophe Galtier, oplyser klubben på sin hjemmeside mandag.

Det er en gammel kending, der vender tilbage til den franske kystby.

Favre trænede Nice med stor succes fra 2016 til 2018, inden han tog til tyske Dortmund. Her blev han fyret i december 2020.

I Nice erstatter han franske Christophe Galtier, der blot nåede én sæson i spidsen for klubben.

Inden da førte han Lille frem til et overraskende fransk mesterskab i 2021.

Ifølge flere medier skal Galtier overtage trænerposten i storklubben Paris Saint-Germain.

I foråret var Galtier ude med en kritik af Kasper Dolberg, der ifølge træneren manglede attitude.

- Jeg tror, at han bare gerne vil have, at jeg scorer nogle mål og arbejder godt for holdet. Det er det, jeg prøver at gøre hver gang, der er bare forskellige måder at gøre det på, lød svaret fra Dolberg på kritikken.

24-årige Dolberg har spillet for Nice siden 2019, hvor det på tre sæsoner er blevet til 23 ligamål i Ligue 1.

Nice blev nummer fem i den franske række i den seneste sæson.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Musikkens Hus bekræfter historisk milliontab – direktør udskyder orlov
Luk