Efter pokalnederlag: Det her savnede Aalborg Håndbold-lejren

Manglende defensiv skarphed og et ustabilt niveau var nedslagspunkterne efter Aalborg Håndbolds pokalnederlag

Stefan Madsen var meget skuffet over nederlaget i Gudme, der betyder, at Aalborg Håndbold ikke bliver en del af Final4. <i>Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix</i>

Stefan Madsen var meget skuffet over nederlaget i Gudme, der betyder, at Aalborg Håndbold ikke bliver en del af Final4. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GUDME:Kontrasterne var til at få øje på i minutterne efter Aalborgs pokalexit, der var blevet en realitet efter et nederlag på 41-39 mod GOG. 

Mens GOG-spillerne så ud til at være klar til julebal i nisseland, så var der slukørede miner, da Aalborg Håndbold-spillerne kom ud fra omklædningsrummet. 

- Skuffelsen fylder alt lige nu. Det var en klar målsætning, at vi skulle vinde pokaltitlen, så det er en kæmpe skuffelse, når vi står her og er blevet slået ud i kvartfinalen, konstaterer Mads Hoxer. 

Han peger særligt på indledningen i anden halvleg som en afgørende sekvens for kampens udfald.

- Det var i starten af anden halvleg, at det gik galt. Vi stod lidt dårligt i forsvaret der, og så brændte vi et par chancer. Det betød, at vi hurtigt kom bagud med fire-fem stykker. Det blev en jagt hele anden halvleg, og så synes jeg, at GOG spillede en flot kamp, siger Mads Hoxer, der ikke føler, man kan sætte en finger på indstillingen hos Aalborg-spillerne. 

- Det gør bare ekstra ondt, når vi stod længe i forsvaret og så GOG scorede til sidst. Det gav de små knæk hele tiden. Jeg føler, vi prøvede at holde gejsten højt, men det skulle ikke være i dag, siger Mads Hoxer. 

Det spillede dog utvivlsomt ind, at Jesper Nielsen trods et godt comeback var langt fra 100 procent. René Antonsen forsøgte ihærdigt, men han var syg og brækkede sig i pausen og måtte udgå. Endelig kæmpede Benjamin Jakobsen også med vejrtrækningsproblemer hele anden halvleg, så det var også en del af fortællingen om en Aalborg-defensiv, der aldrig fandt sine fødder at stå på.

- Det er i forsvaret, at det gik galt for os i dag. Allerede i første halvleg forærede vi GOG seks-syv mål på ting, hvor vi lige er uopmærksomme et øjeblik. Vi fandt aldrig den ro i vores defensiv, som vi håbede på. Det kan lyde mærkeligt, men GOG gjorde ikke noget, som overraskede os. Så vi må også bare tage hatten af for et sprudlende GOG-hold, siger Stefan Madsen, der ikke gider opfinde undskyldninger eller bortforklaringer på den skuffende aften i Gudme.

- Vi kan sagtens finde alverdens undskyldninger, men det skal ikke være en bortforklaring, at vi kæmpede med at finde ressourcer, siger Stefan Madsen.

I stedet gør han ingen hemmelighed ud af, at det gør ondt i Aalborg-lejren, at man ikke kommer med til Final4 i Boxen.  

- Det er knald eller fald-kamp nummer to i denne sæson. Vi vandt Super Cup'en, og nu tog de den her. Det gør ondt på os. Specielt på en dag, hvor deres normale dynamo Morten Olsen er ude. 

- Det er en stor skuffelse. Havde vi vundet i dag, var der ingen, som havde blinket over vores efterår. Det her nederlag forstærker indtrykket af, at vi har ledt lidt efter et konstant niveau her i efteråret, siger Stefan Madsen, der i stedet må 

- Det er skuffende, at vi ikke skal være med i Herning, men så må vi sørge for at vinde mod GOG den 4. februar, så vi har lidt ekstra point på kontoen i ligaen, hvor vi stadig gerne vil slutte som nummer et, siger Stefan Madsen, der nu sender otte spillere til VM i januar. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.