Efter to år: Retur til barndomsklubben
26-årige Gorm Topholt vender hjem
ISHOCKEY: Efter to sæsoner i Odense Bulldogs vender Gorm Topholt fra næste sæson hjem til Frederikshavn White Hawks på en et-årig aftale.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Gorm Topholt er efterhånden blevet 26 år og har været med i den bedste danske række i 10 sæsoner.
- Vi er altid glade, når nogle af vores egne drenge har lyst til at vende hjem igen. Vi er godt klar over, vi ikke kan holde på vores egne spillere gennem en hel karriere, og det er naturligt, de gerne vil ud, lyder det fra sportschef Kasper Kristensen.
Og Gorm Topholt glæder sig til at komme tilbage til Frederikshavn White Hawks.
- Jeg ser frem til igen at spille for de fantastiske fans vi har i Frederikshavn, siger han blandt andet.
Gorm Topholt bliver udstyret med trøje nummer 42.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.