EH Aalborg

EH Aalborg er tilbage på vinderkurs

Det aalborgensiske 1. divisionshold undgik tredje nederlag i streg, da Roskilde Håndbold lørdag blev slået i Nørresundby

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

HÅNDBOLD:EH Aalborg blander sig igen blandt de bedste hold i 1. division efter lørdagens sejr over Roskilde Håndbold. Her fik nordjyderne slået et hul ned til modstanderne gennem første halvleg og kørte sejren hjem.

Hjemmeholdet vandt 32-25

Se alle billederne nederst i artiklen.

Kampfakta

Stillinger gennem kampen: 5-5, 11-9, 17-11 (pause), 22-16, 29-20

Målscorere, EH Aalborg: Emma Laursen 6, Rikke Hoffbeck 5, Frida Høgaard 4, Line Hindhede 4, Sandra Erlingsdottir 4, Anne Brinch 4, Märta Hedenquist 3, Mille Eisenhardt 2

Udvisninger: EH Aalborg 2, Roskilde 1

Det første kvarter var en særdeles lige affære, som EH Aalborg formåede at tippe over til sin side frem mod pausen.

Hjemmeholdets forsvar fik bedre fat i Roskilde, mens dommerkendelserne også gik til nordjydernes side i et par tvivlsomme situation. Indskiftningen af Laura Askvist i målet blev også en stor gevinst for EH Aalborg gennem sidste del af første halvleg.

Dermed kunne nordjyderne gå til pause med en føring på 17-11.

I anden halvleg kom EH Aalborg nemmere gennem sjællændernes forsvar og straffede gang på gang Roskilde med bevægelige og hurtige angreb.

Efter en passiv første halvleg stemplede klubtopscorer Emma Laursen ind efter pausen. Dermed havde hun en stor rolle i at holde føringen, som resten af truppen sikrede gennem første halvleg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.