EH Aalborg henter endnu en forstærkning
EH Aalborg har hentet endnu en spiller hos midtjyske 1. divisionskonkurrenter
Opdateret kl. 17:02
HÅNDBOLD: EH Aalborgs håndboldkvinder har hentet endnu en forstærkning hos 1. divisionskollegaerne fra Bjerringbro.
Nordjyderne fortæller således i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Marlene Dahlmann. Hun følger dermed i fodsporene på Astrid Lynnerup, der tog samme skifte forleden.
- . Jeg har fulgt Marlene i en del år efterhånden, og jeg synes virkelig, hun har et højt niveau. Hun er god på afslutningerne, og så er hun altid garant for at være først fremme på banen i kontrafasen. Det bliver vigtigt for holdets succes næste sæson, siger Peter Jagd, der tiltræder som cheftræner i EH Aalborg fra næste sæson.
Hovedpersonen selv ser også frem til skiftet.
- Jeg har valgt at skifte til EH Aalborg, da det er det rigtige tidspunkt for mig at prøve noget nyt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle starte i EH Aalborg, samtidig med at jeg starter på studie i Aalborg. Jeg tror, kombinationen af studie og et professionelt setup i EH Aalborg er det helt rigtige for min udvikling, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.