EH Aalborg henter norsk playmaker

Martine Tveter skal styre angrebsspillet i EH Aalborg

Martine Tveter er ny playmaker i EH Aalborg.
Martine Tveter er ny playmaker i EH Aalborg. www.handball-base.com

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:20

HÅNDBOLD: EH Aalborg forstærker sig frem mod den kommende sæson med den norske playmaker Martine Tveter, fortæller 1. divisionsklubben i en pressemeddelelse.

Martine Tveter og EH Aalborg har indgået en toårig aftale.

- Jeg har valgt EH Aalborg, fordi det virker som en klub med store ambitioner, og fordi setuppet virker professionelt. Jeg tror, at EH Aalborg er en klub, hvor jeg kan udvikle mig i, siger Martine Tveter.

Den kommende cheftræner i EH Aalborg, Peter Jagd, ser også frem til samarbejdet.

- Martine er først og fremmest en rigtig dygtig håndboldspiller, men hun er også lige dét, vi mangler for at stå stærkest muligt til den kommende sæson. Martine har nogle spidskompetencer på sit spil med de andre. En fremragende evne til at sætte de andre bagspillere op, spille med stregen og spille bredt i banen med fløjene. Derudover har hun nogle kompetencer på duelspillet og skuddene tæt under forsvaret, som vi glæder os til at gøre brug af, siger Peter Jagd.

Martine Tveter, der kommer til EH Aalborg fra Larvik, planlægger at tage hul på en uddannelse til fysioterapeut ved siden af håndboldkarrieren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden