EH Aalborg

EH Aalborg-keeper ser masser af gnist

Onsdagens nederlag til København var stadig et skridt fremad i overlevelseskampen, mener Emma Friberg

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Selvom EH Aalborg onsdag aften tabte 32-27 ude til København Håndbold er der positive ting at tage med fra kampen mod et af topholdene.

Det mener målvogter Emma Friberg, der snuppede otte af de 33 skud, der blev sendt imod hende i Frederiksberg Hallerne.

- Vi startede kampen med god energi og fulgte med København ret længe. Siden lavede vi nogle tekniske fejl, der kostede, men vi sluttede stærkt af og gik fra kampen med en god følelse, fortæller svenskeren.

Hun hæfter sig ved, at moralen er i god forfatning, selvom 17 af sæsonens 20 ligakampe er tabt.

- Det her hold giver aldrig op. Jeg tror også, at København begyndte at slappe lidt af, og så forsøgte vi for alvor at slå tilbage. Det viser, at moralen og indstillingen er god, og der var bestemt ting fra kampen, som vi kan bruge frem mod de kommende vigtige opgør, siger Emma Friberg.

EH Aalborg spiller næste gang onsdag 13. februar på hjemmebane mod Herning-Ikast.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.