EH Aalborg kunne ikke fuldende slutspurt for point
Det var tæt fra start til slut, da TMS Ringsted tog imod EH Aalborg. Men nordjyderne måtte give fortabt i det allersidste minut
HÅNDBOLD: EH Aalborg var tæt på at tippe en ualmindeligt tæt kamp over til nordjysk side, da cheftræner Allan Heine og de aalborgensiske 1. divisionskvinder søndag gæstede TMS Ringsted. Med et minut tilbage førte hjemmeholdet nemlig kun med ét mål.
Opgøret endte dog 29-26 til sjællænderne, som dermed tildeler EH Aalborg sæsonens andet nederlag i blot tre kampe. Nordjyderne har altså fået en dårlig start på den nye sæson efter seneste sæsons glippede triumf i oprykningsspillet.
Stilling gennem kampen: 5-7, 9-9, 14-14, 16-18 (pause), 20-18, 24-21, 27-24, 27-26
Topscorer, TMS Ringsted: Anne Cathrine Dels Lundbye, 9 mål
Mål, EH Aalborg: Rikke Hoffbeck Petersen 6, Mille Eisenhardt 5, Emma Aagaard Poulsen 4, Sandra Erlingsdottir 3, Cecilie Termansen 2, Njoma Zogaj 2, Nyala Krullaars 2, Anne Brinch-Nielsen 2
Udvisninger: TMS Ringsted 2, EH Aalborg 1
Tilskuere: 95
EH Aalborg kom foran tidligt i kampen og sidst i første halvleg. Men efter pausen var det TMS Ringsted, som holdt et enkelt eller ganske få måls føring. Størst var den med fem minutter igen, da der stod 26-23 på haluret.
Efter et straffekast fra Mille Eisenhardt og to afsluttende mål fra Emma Aagaard Poulsen blev TMS Ringsted næsten indhentet af aalborgenserne. Men i stedet for at hente point til sidst lukkede Charlotte Kate Bisser mere eller mindre for kampen, inden Anne Cathrine Dels Lundbye kunne score til slutresultatet på et tomt mål.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.