EH Aalborg slagtede sagesløse fynboer
Der var ingen slinger i valsen, da EH Aalborg fortsatte den gode stime med sin femte sejr på stribe. Denne gang blev det 34-20 over DHG
HÅNDBOLD: EH Aalborg har for alvor fundet melodien efter en skæv start på sæsonen. For femte kamp i streg kunne EH Aalborg-spillerne synge sejrssang. Fredagens sejr kom til at lyde på 34-20.
Kampen var reelt afgjort i første halvleg. Da de to hold gik til pause var EH Aalborg foran med 19-8. Efter en relativt lige indledning på kampen trak EH Aalborg fra i midten af første halvleg. Her gik man fra at være foran 5-4 til at være i front med 12-5 over en periode på 10 minutter.
Anden halvleg blev en omgang håndbold på autopilot fra værternes side, men det spillede ingen rolle, da EH Aalborg hele tiden havde muligheden for at sætte trumf på, hvis det blev påkrævet.
Med sejren byder EH Aalborg sig for alvor til i toppen, hvor de øvrige tophold skal forsøge at overhale nordjyderne i de kommende dage.
Astrid Lynnerup blev topscorer med syv mål for EH Aalborg, mens Martine Tveter og Maiken Skov Nielsen begge noterede sig for fem mål.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.