Eks-AaB-træner og scout død

Per Westergaard blev 70 år

Per Westergaard (th) var assistenttræner i AaB, da guldet i 1995 blev spillet i hus - her ses han sammen med daværende anfører Jens Jessen. Arkivfoto: Grete Dahl

Per Westergaard (th) var assistenttræner i AaB, da guldet i 1995 blev spillet i hus - her ses han sammen med daværende anfører Jens Jessen. Arkivfoto: Grete Dahl

FODBOLD:- Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Per Westergaard efter længere tids sygdom er gået bort.

Sådan lyder meddelelsen på AaBs hjemmeside aabsport.dk tirsdag ved middagstid.

Per Westergaard blev 70 år.

Per Westergaard har  haft adskillige roller i AaB, og i perioden 1972-1977 opnåede han som spiller 110 officielle kampe for klubbens bedste mandskab, lyder det på AaBs hjemmeside.

Da AaB’s første danske mesterskab i 1995 blev vundet med Poul Erik Andreasen som træner, var det med Per Westergaard som assistenttræner, og Per Westergaard overtog i 1996 cheftrænerrollen, da Sepp Piontek blev fyret.

Per Westergaard stod i spidsen for AaB i 43 Superligakampe i 1996-1997, inden han også blev fyret.

Fra 2004 var Per Westergaard tilknyttet AaB’s fodboldskoler, og senere fungerede Per Westergaard i en periode fra 2009 som klubbens scout.

Af meddelelsen på AaBs hjemmeside fremgår det, at man AaB's spillere i forbindelse med AaB’s opgør på lørdag på udebane mod AGF vil bære sørgebind, ligesom Per Westergaard vil blive mindet med et minuts stilhed umiddelbart før hjemmekampen på Aalborg Portland Park mod OB fredag 30. september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden