avis

Ekskæreste anklager Dortmund-spiller for vold

Nico Schulz er blevet anmeldt for vold af sin ekskæreste. Han spiller til daglig i Bundesligaen.

Nico Schulz var ikke på banen, da Dortmund lørdag indledte sæsonen med en 1-0-sejr over Bayer Leverkusen. Han står over for en mulig straffesag. (Arkivfoto).
Nico Schulz var ikke på banen, da Dortmund lørdag indledte sæsonen med en 1-0-sejr over Bayer Leverkusen. Han står over for en mulig straffesag. (Arkivfoto). Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Dortmund-spilleren Nico Schulz er blevet anklaget for vold af sin ekskæreste.

Anklagemyndigheden i Dortmund bekræfter ifølge Der Spiegel over for nyhedsbureauet SID, at hun lørdag aften indgav en anmeldelse.

- Huset blev gennemsøgt, og lagringsmedier blev sikret, siger anklageren Sonja Frodermann til nyhedsbureauet.

Sagen kommer bag på Bundesliga-klubben.

- Vi var ikke klar over anklagemyndighedens efterforskning omhandlende Nico Schulz' privatliv før i dag. Vi vil tale direkte med spilleren om de alvorlige anklager, lyder det fra Dortmund i avisen Bild.

Bild skriver desuden, at avisen er i besiddelse af e-mails, WhatsApp-beskeder og billeder, som angiveligt beviser visse forseelser.

Det fremgår af avisens artikel, at Schulz blandt andet er beskyldt for at have sparket sin gravide kæreste i maven.

Schulz var ikke med, da Dortmund lørdag indledte sæsonen med en sejr på 1-0 hjemme over Bayer Leverkusen.

Den 29-årige forsvarsspiller har spillet for Dortmund de seneste to år.

Han står desuden noteret for 12 kampe for det tyske A-landshold.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden