Elitesport Vendsyssel

Elitesport Vendsyssel overlevede mødet med håndboldliga-aspiranterne

Nedrykningen fra 1. division truer fortsat vendelboerne, men intet er afgjort endnu

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

HÅNDBOLD:Som forventet kunne Elitesport Vendsyssels 1. divisionsherrer ikke stille noget op på udebane mod topholdet fra Nordsjælland, men de leverede en ganske fornuftig præstation og holdt skindet på næsen med et nederlag på 24-33.

Morten Holmens tropper førte i starten af kampen, og var kort før pausen kun bagud med to mål. Siden trak de nordsjællandske håndboldliga-aspiranter dog som forventet fra og havde styr på begivenhederne i de sidste 30 minutter.

Nok engang trak stregspilleren Steffan Stollig et stort læs hos Elitesport Vendsyssel med 10 rene scoringer. Desuden ydede han en stor indsats i forsvaret.

Vendsyssel har fortsat et gab på seks point til Tønder over nedrykningsstregen og med endnu ni kampe tilbage, er håbet om at forny billeten til 1. division endnu ikke slukket.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.