Håndbold

Elitesport Vendsyssel-træner efter nederlag: Helt vanvittigt

En dårlig anden halvleg blev dyr for Elitesport Vendsyssel i Odder

Oliver Prince scorede seks gange i Odder, men det var ikke nok til point for Elitesport Vendsyssel. Arkivfoto: Claus Søndberg
Oliver Prince scorede seks gange i Odder, men det var ikke nok til point for Elitesport Vendsyssel. Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:55

HÅNDBOLD: Elitesport Vendsyssel løb lørdag ind i sæsonens første nederlag i herrernes 1. division i håndbold.

Udekampen mod Odder blev tabt 25-28, efter at vendelboerne ellers var gået til pause foran 11-9.

- I første halvleg stod vi rigtig godt defensivt, og jeg synes, at vi var det bedste hold. Vi brændte bare for meget, og derfor var vi ikke foran med flere mål.

- I anden halvleg stod vi for langt fra hinanden defensivt, og det skabte noget usikkerhed. Odder kom for nemt til afslutninger, hvor de måtte slide mere for det i første halvleg, og det er jo helt vanvittigt at lukke 19 mål ind på en halvleg.

- Det var en kamp, som jeg synes, vi skulle have haft point i, men når man leverer, som vi gjorde i anden halvleg, får man ikke point, og er det vores niveau, får vi ikke flere, siger Elitesport Vendsyssel-træner Jonas Aaen.

Oliver Prince blev Elitesport Vendsyssels topscorer med seks mål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden