Endnu et overskud i Frederikshavn White Hawks

Selskabet bag ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks kom ud af seneste regnskabsår med et lille overskud

Forretningen i Frederikshavn White Hawks er stadig sund. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Forretningen i Frederikshavn White Hawks er stadig sund. Arkivfoto: Claus Søndberg

ISHOCKEY:Selv om de sportslige målsætninger ikke blev indfriet, kom Elite Nord Frederikshavn A/S, selskabet bag ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks, ud af seneste regnskabsår ud med et lille overskud.

Efter skat og afskrivninger blev det til et plus 4399 på bundlinjen. Det er 13. år i træk med overskud.

- De sportslige målsætninger blev desværre ikke indfriet i sidste sæson, hvorfor man har besluttet at bygge et nyt hold op omkring unge spillere og med tiden endnu flere spillere af egen avl.

- Vi kom i mål med et mindre overskud på driften, og vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har fået fra sponsorer i en svær sæson med uforudsete udgifter. Selskabet har positive forventninger til fremtiden både sportsligt og økonomisk, lyder det i en meddelelse på Frederikshavn White Hawks' hjemmeside.

På torsdagens generalforsamling blev næsten hele bestyrelsen genvalgt. Den består af Peter Conradsen, Lars Mølgaard, Kasper Kristensen, Mette Kammer Pedersen, Dennis Conradsen og Henrik Andersen. Ole Thue Hansen ønskede dog ikke genvalg og træder derfor ud af bestyrelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.