Er Aalborg Pirates-topscorer i spil til vinter-OL-plads?

Inden 3-1-sejren over Rungsted Seier Capital modtog Patrick Bjorkstrand en ny titel

Patrick Bjorkstrand blev inden kampen mod Rungsted kåret til månedens spiller i metal ligaen. Arkivfoto: Lars Pauli. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Patrick Bjorkstrand blev inden kampen mod Rungsted kåret til månedens spiller i metal ligaen. Arkivfoto: Lars Pauli. Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Patrick Bjorkstrand modtog torsdag, inden kampen mod Rungsted Seier Capital blev fløjtet i gang, titlen som månedens spiller i Metalligaen.

- Det er altid dejligt at få sådan en titel, men for at være ærlig, så er det ikke noget, jeg tænker meget over, da jeg helst ikke vil snakke så meget om mig selv. Det kommer på baggrund af holdets præstation, som gør det muligt for mig at præstere, forklarer den ydmyge pirat.

Med blot ét point til forskel ligger Aalborg profilen på andenpladsen over flest producerede point lige bagved Esbjerg Energys Felix Scheel.

- Jeg synes, min sæson er gået rigtig fint. Jeg har haft nemt ved at finde min plads tilbage i Danmark i forhold til, når man tager til, andre lande. Men der er selvfølgelig en masse arbejde omkring et skifte, og derfor er der også meget mere at se fra mig personligt, understreger Patrick Bjorkstrand.

Med sin pointrige sæson indtil videre kunne man også spekulere i, om forwarden er en mulig kandidat til landsholdstruppen, der til februar 2022 skal spille vinter OL.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at jeg er i spil. Hvis man kigger på deres top 3-kæder, så er de meget stærke. Det er ikke noget, jeg har tænker så meget over igen, da der har været rigeligt med Aalborg Pirates lige nu, men vi må se, fortæller han ærligt, mens han uddyber.

- Landsholdet er altid noget, man tænker på, da man ønsker at være aktuel. Men der er mange ting, som spiller ind. Blandt andet skader, personlige ting og så videre, forklarer han.

Skulle landstræneren alligevel give Pirates-forwarden et kald, kender han godt svaret.

- Skulle Heinz Ehlers alligevel ringe, så ville jeg nok sige ja, griner han.

Selv har Partrick Bjorkstrand ikke været med landsholdet til en slutrunde siden 2016, hvor der blev spillede VM.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.