Håndbold

ES Vendsyssel er så godt som ude af 1. division

Benjamin Rømer i aktion som cheftræner for Elitesport Vendsyssel.
Benjamin Rømer i aktion som cheftræner for Elitesport Vendsyssel. Foto: Elitesport vendsyssel

HÅNDBOLD: Efter en lovende indledning på udekampen mod Grindsted gik ES Vendsyssel helt og aldeles ned efter pausen. 

Der skulle point på bogen, hvis ES Vendyssel i første omgang skulle væk fra 1. divisions jumboplads og dernæst sikre sig fortsat mulighed for en realistisk tro på overlevelse i 1. division. 

Sådan gik det imidlertid ikke. Trods en fremragende indledning på udekampen mod Grindsted endte Vendsyssel med at tabe 36-25. 

Efter 20 minutter så det ellers meget lovende ud. Grindsteds Bjørn Jensen havde netop fået direkte rødt kort, og ES Vendsyssel var foran med 15-11. Herfra gik det kun den vej, hønsene skraber. 

Ved pausen var Grindsted foran 17-16, og i anden halvleg var ESV mere eller mindre blind passager i en kamp, som hurtigt var afgjort. 

Vendsyssel skal vinde sin to resterende kampe, og samtidig skal en lang række resultater flaske sig, hvis vendelboerne skal slippe fri af de direkte nedrykningspladser. 

Kampen i tal

Grindsted - ES Vendsyssel 36-25 (17-16)

Topscorere for ES Vendsyssel: Nicolai Andersen , Thomas Steffensen 6 mål.

 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden