Sport

Esbjerg finder ny cheftræner med erfaring fra Norge

38-årige Sancheev Manoharan tiltræder på treårig kontrakt i Esbjerg, hvor han afløser Lars "Lungi" Sørensen.

Esbjerg har fået ny cheftræner i skikkelse af Sancheev Manoharan. (Arkivfoto).
Esbjerg har fået ny cheftræner i skikkelse af Sancheev Manoharan. (Arkivfoto). Carina Johansen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 09:17

Sancheev Manoharan er cheftræneren, der skal forsøge at få fodboldklubben Esbjerg tilbage i Superligaen.

1. divisionsklubben Esbjerg har ansat den 38-årige Manoharan på en treårig kontrakt, og han vil allerede mandag være at finde på træningsbanen, når forberedelserne til den kommende sæson begynder.

Det oplyser Esbjerg på sin hjemmeside.

Sancheev Manoharan har senest været cheftræner i norske Haugesund. I maj stod det klart, at han ikke skulle fortsætte i klubben.

Nu skal han i Esbjerg afløse Lars "Lungi" Sørensen, der valgte at stoppe efter sidste sæson.

- Vi har i vores ansættelsesproces tilladt os at være meget dybdegående for at sikre den rette profil som cheftræner for EfB, og det har vi fået i Sancheev Manoharan, siger sportschef Sebastian Brydegaard.

- Sancheev Manoharan har dokumenterede resultater i at udvikle yngre spillere og bringe dem på seniorniveau, hvilket han har demonstreret i Eliteserien i Norge for Haugesund, der med en meget ung gennemsnitsalder formåede at sikre overlevelse i begge de foregående sæsoner trods svære betingelser.

Manoharan, der også har en trænerfortid i AGF, ser frem til at tiltræde i det, han kalder et "ambitiøst projekt".

- Det står som et pejlemærke, at vi i de kommende år skal bygge videre på vores fundament og udvikle os sportsligt, og det skal blandt andet ske gennem en stærk præstationskultur.

- Det er altafgørende, at vi som klub og som hold stiller krav til hinanden hver dag med henblik på et højere formål om at skabe gode resultater, lyder det fra Manoharan.

Esbjerg tager hul på den kommende sæson hjemme mod Lyngby 20. juli.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden