AaB

Få muligheder for AaB-træner: Lucas Andersen kan få comeback

AaB har en spiller i karantæne og fire navne på skadeslisten til fredagens superligakamp mod Randers FC

Lars Friis har længe haft fem ukampdygtige spillere, men tallet har udsigt til at skrumpe.
Lars Friis har længe haft fem ukampdygtige spillere, men tallet har udsigt til at skrumpe. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 15:49

FODBOLD: AaB-træner Lars Friis har et forholdsvis begrænset udvalg at vælge fra til fredagens superligakamp mod Randers FC.

Kristoffer Pallesen er røget i karantæne efter sit gule kort senest mod Brøndby, og Magnus Christensen kæmper stadig med at blive en ankelskade kvit. Han har været ude på træningsbanen i løbet af ugen, men midtbanespillerens comeback er udsat endnu en uge.

Trioen Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson og Rufo er ligeledes på skadeslisten. De tilbragte torsdagens træning med løb rundt om banen og mangler fortsat at blive indlemmet i spiltræningen.

- De arbejder hårdt, men er ikke helt klar endnu, siger AaB's cheftræner.

Lucas Andersen har efterhånden trænet med i noget tid, selvom AaB har kategoriseret ham som ukampdygtig. Fredag mod Randers FC er han dog tilbage i truppen.

- Han har jo ikke spillet fodbold i lang tid, men han har trænet rigtig godt med og ser fornuftig ud. Men det er vigtigt at understrege, at han ikke kommer til at revolutionere noget her i første omgang. Det kan vi ikke forlange af ham, siger Lars Friis.

Kampen mod Randers FC fløjtes i gang fredag kl. 18.30 på Aalborg Portland Park.

AaB-trup mod Randers
  • Efter torsdagens træningspas har cheftræner Lars Friis udtaget følgende 19 navne:
  • 1. Jacob Rinne, 3. Jakob Ahlmann, 4. Mathias Ross, 5. Daniel Granli, 8. Iver Fossum, 9. Milan Makaric, 10. Lucas Andersen, 14. Malthe Højholt, 15. Anders Hagelskjær, 17. Kasper Kusk, 18. Louka Prip, 19. Anosike Ementa, 24. Vladimir Prijovic, 26. Rasmus Thelander, 32. Casper Gedsted, 37. Oscar Meedom, 38. Oliver Ross, 39. Kasper Høgh og 40. Theo Sander.
  • Anders Noshe er med U/16-landsholdet i Schweiz, mens Magnus Christensen, Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson og Rufo er på skadeslisten.

  • Der er kickoff kl. 18.30 fredag.

Du kan høre mere om AaB i Nordjyskes fodboldpodcast Ripodsten. Her medvirker direktør Thomas Bælum, Nordjyskes sportsredaktør Claus Jensen og fodboldtræner og scout Christian Flindt Bjerg. Ud over et tjek af AaB's regnskab og planer uden for banen i den kommende tid, bliver der blandt andet også set på den nye cheftræner Lars Friis' start i klubben og manglende mål på dødbolde. Du kan finde Ripodsten på nordjyske.dk/lyt og i din foretrukne podcastapp.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden