AaB

Familie er vigtigere end liv og død – det er fodbold ikke

AaB-træner Jacob Friis gør op med fortærsket slogan, og det aftvinger respekt

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

Man hører nogle gange de mest passionerede fans sige, at fodbold fylder alt i deres tilværelse. En notorisk skotsk manager, Bill Shankly, blev endda berømt for at påpege, at sporten er langt vigtigere end liv og død. Sådan noget kan fans lide at høre, men når det kommer til alt, er det naturligvis noget vrøvl.

Når Jacob Friis torsdag efter to år som cheftræner valgte at slippe tøjlerne i superligaklubben AaB - og bruge hensynet til sin familie som begrundelse - aftvinger det kun den dybeste respekt.

Datteren Luna er stadig i gang med et kræftbehandlingsforløb, der en stor del af tiden binder hende til Rigshospitalet, og ingen kan betvivle det, når Friis fortæller, at han har svært ved at være der for hende - eller for den sags skyld sine to andre børn - fordi han samtidig skal passe jobbet i AaB.

I dag er en superligatræner “på” næsten samtlige vågne timer i døgnet. Der er ofte kun én ugentlig fridag, og selv på denne dag skal vedkommende nogle gange stå til rådighed for sponsorer, fans eller medier. Her på NORDJYSKE kan vi i hvert fald bevidne, at Jacob Friis har været næsten umenneskelig professionel og beredvillig, hver eneste gang vi har bedt om hans opmærksomhed.

Samtidig må han finde sig i at se sin berettigelse i jobbet diskuteret på de sociale medier, hver gang holdet taber en kamp. Han var guds gave til fodboldverdenen, da AaB slog FC København, mens han ugen efter blev forlangt sparket ud på grund af nederlaget til Vejle.

Uden i øvrigt at forholde mig til om Jacob Friis var den perfekte mand til at indfri AaB’s sportslige ambitioner, kan jeg bare konstatere, at ingen ved sine fulde fem på samme tid kan mestre både en stor familiekrise og et job, der kræver +50 timers fokus om ugen.

Selvom Jacob Friis kalder sin beslutning om at forlade AaB for svær, er jeg sikker på, at han hurtigt får ro i maven. Nu kan han fokusere 100 procent på sin rolle som familiefar - uden at nogen kunne finde på at sætte spørgsmålstegn ved hans tilstedeværelse.

At droppe macho-mekanismen, sætte drømmejobbet på pause og prioritere en familiekrise, er i virkeligheden et signal, som mange karrieremennesker kunne lære noget af. Det skulle også undre mig, hvis Jacob Friis ikke på et senere tidspunkt igen får chancen for at være fodboldtræner på højeste niveau.

Tilbage står AaB uden en cheftræner til superligaholdet, men det er ikke kun pigen og sporvognen, der altid kommer en ny af. Det gælder også cheftrænere i fodbold, og udfordringen med den ledige stilling skal klubben nok få løst - uden at man behøver have ondt af dem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.