Sport

Faxe Kondi bliver trøjesponsor for Uno-X

Faxe Kondi og Royal Unibrew Group har indgået et samarbejde med det norske cykelhold Uno-X.

Team Uno-X - her før UAE Tour - får Faxe Kondi på trøjerne. (Arkivfoto).
Team Uno-X - her før UAE Tour - får Faxe Kondi på trøjerne. (Arkivfoto). Fadel Senna/Ritzau Scanpix

Læskedrikken Faxe Kondi, der er en del af Royal Unibrew Group, kommer til at pryde trøjerne hos det norske cykelhold Uno-X.

Det oplyser Uno-X i en pressemeddelelse.

Aftalen er flerårlig og gælder både herre- og kvindeholdet, lyder det.

- Vi er et skandinavisk hold med stærke rødder i både Norge og Danmark. Faxe Kondis unikke position inden for dansk sport og kultur gør dem til en naturlig partner for os, og dette partnerskab styrker vores tilstedeværelse i Danmark.

- I de kommende år ønsker vi, at endnu flere danske cykelfans virkelig føler, at dette er deres hold, siger Thor Hushovd, administrerende direktør for Uno-X Mobility Cycling.

Faxe Kondi-logoet kommer til at sidde på rytternes skuldre, fremgår af billeder fra holdet.

Uno-X kører allerede i den nye trøje i weekendens Omloop Het Nieuwsblad og vil bære den hele sæsonen - herunder i Tour de France.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden