Sport

FC Midtjylland kan løbe ind i norsk tophold

Tromsø og FC Hradec Kralove er FCM's mulige modstandere i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

FC Midtjylland indleder sin jagt på europæisk ligaspil på torsdag. (Arkivfoto).
FC Midtjylland indleder sin jagt på europæisk ligaspil på torsdag. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:32

Hvis FC Midtjylland lykkes med at eliminere Besiktas i anden runde af Europa League-kvalifikationen, skal midtjyderne møde enten norske Tromsø eller tjekkiske FC Hradec Kralove.

Det blev konklusionen på mandagens lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon.

Ender det med tjekkisk modstand, kan FCM-træner Mike Tullberg passende ringe til FC Nordsjællands træner, Jens Fønsskov Olsen, og få et tip eller to.

Tidligere i juli fik nordsjællænderne nemlig enden på komedie og tabte 0-3 til tjekkerne i en testkamp.

Tromsø viser i øjeblikket rigtig fornuftig form i den norske liga. Klubben, som sidste år sluttede på tredjepladsen i Eliteserien, er lige nu ligaens tophold.

Klubben har den tidligere FCM-keeper Jakob Haugaard mellem stængerne.

FC Midtjylland åbner Europa League-kvalifikationen på udebane mod Besiktas torsdag. I næste uge venter returopgøret på MCH Arena i Herning.

Taber FCM samlet til Besiktas, dumper klubben ned i Conference League-kvalifikationen, hvor enten Bohemian FC fra Irland eller FC Ballkani fra Kosovo bliver modstanderen.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden