FC Thy avancerede mens AaB røg ud

Anden runde af kvindernes pokalturnering blev endestationen for et par nordjyske hold

Malene Yde blev afgørende, da FC Thy-Thisted Q gik videre i pokalturneringen. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Malene Yde blev afgørende, da FC Thy-Thisted Q gik videre i pokalturneringen. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Sidste sæsons pokalfinale var et rent nordjysk opgør mellem Fortuna Hjørring og FC Thy-Thisted Q. Det kan denne sæsons finale stadig også blive. 

Thyboerne gjorde nemlig kort proces mod Aalborg Freja, der blev besejret efter to mål fra Malene Yde Hedegaard, der bragte ligaholdet fra Thy foran med 2-0.  Kort før tid cementerede Pernille Skrydstrup sejren, da hun gjorde det til 3-0. Emilie Løgsted Jepsen ville også være med, så hun scorede til 4-0, hvilket også blev kampens resultat. 

Dermed er FC Thy-Thisted Q klar til tredje runde i pokalturneringen, hvor man de seneste år nærmest har haft patent på den ene af de to finalepladser. 

Ligaholdet og Aalborg Freja var ikke de eneste lokale hold, der var i pokalkamp. Det samme gjorde sig gældende for AaB.

AaB's 1. divisionshold mødte AGF, der spiller i ligaen, og på trods af en flot fight fra AaB-spillerne, så var østjyderne for stor en mundfuld. Cecilie Winther scorede begge mål for AGF. 

AaB fik dog vist flere lovende takter, der tegner godt for resten af sæsonen i 1. division, hvor liganedrykkeren har fået en god indledning med syv point i tre kampe.

FC Thy-Thisted Q kan få nordjysk følgeskab af Fortuna Hjørring, der ude møder ASA Aarhus, mens Brønderslev får besøg af Team Viborg. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.