Fodbold

FC Thy var tæt på point mod suverænt tophold

Det endte i en målfest, da FC Thy-Thisted Q lørdag var tæt på en overraskelse mod HB Køge

Malene Sørensen scorede to gange, men alligevel måtte FC Thy-Thisted Q rejse hjem fra Køge uden point.
Malene Sørensen scorede to gange, men alligevel måtte FC Thy-Thisted Q rejse hjem fra Køge uden point. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 16. oktober 2022 kl. 14:18

FODBOLD: FC Thy-Thisted Q var lørdag tæt på at blive det første hold til at tage point fra HB Køge i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga.

Men selv om thyboerne var foran både 1-0 og 2-1, løb HB Køge alligevel til sidst med en 4-3-sejr og har derfor fortsat maksimumpoint i kvindernes bedste fodboldrække. 

Allerede i kampens første minut bragte Malene Sørensen gæsterne foran. HB Køge fik hurtigt udlignet, men endnu en scoring af Malene Sørensen sendte FC Thy-Thisted Q til pause foran 2-1.

HB Køge kom foran 3-2, inden indskiftede Emilie Fink Pedersen troede, at hun havde sikret FC Thy-Thisted Q det ene point, da hun ni minutter før tid udlignede til 3-3. To minutter senere afgjorde Cecilie Fløe dog kampen til HB Køges fordel og sikrede dermed de forsvarende mestre den niende sejr ud af ni mulige. 

FC Thy-Thisted Q indtager tredjepladsen med tre point op til Brøndby på andenpladsen og fire point ned til Fortuna Hjørring på fjerdepladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden