FCK melder udsolgt til midterkamp mod Brøndby

Søndagens kamp mellem FCK og Brøndby - superligaens nummer otte og ni - spilles for fulde huse i Parken.

FC København tabte 2-4 i Viborg søndag eftermiddag. <i>Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix</i>

FC København tabte 2-4 i Viborg søndag eftermiddag. Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Når sæsonens første store hovedstadsderby finder sted på søndag, bliver det foran fyldte tribuner i Parken.

FC København skriver mandag, at kampen mod Brøndby nu er udsolgt.

Kapaciteten i Parken er lige over 38.000 til fodboldkampe, men sikkerhedsforanstaltninger vil formentlig reducere det samlede antal tilskuere en anelse til søndagens kamp.

Da de to hold mødtes i mesterskabsslutspillet i foråret, var det uden udebanefans. Det bliver dog ikke tilfældet på søndag, hvor Brøndby er blevet tildelt 2500 billetter.

Der bliver tale om et opgør mellem to hold, der har fået en sløj sæsonstart i Superligaen.

Efter tre runder står begge hold noteret for en enkelt sejr og to nederlag. Derfor ligger de seneste to sæsoners mesterhold henholdsvis nummer otte og ni i Superligaen.

Søndag tabte begge hold på udebane. FCK blev slået 2-4 i Viborg, mens Brøndby tabte 0-2 i Silkeborg.

Søndagens opgør i Parken begynder klokken 16.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden