Sport

FCM-chef ser muligheder i hjemmekampe efter lodtrækning

Nottingham Forest og Roma er umiddelbart de sværeste hold, mener FCM-sportschef Kristian Bach Bak.

- Nottingham Forest og Roma er selvfølgelig de to største, og derfra er det virkelig på dagen, at vi skal ud at måle os med nogle hold, vi ønsker at være på højde med, siger Kristian Bach Bak.
- Nottingham Forest og Roma er selvfølgelig de to største, og derfra er det virkelig på dagen, at vi skal ud at måle os med nogle hold, vi ønsker at være på højde med, siger Kristian Bach Bak. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En blandet pose bolsjer.

Omtrent sådan kan man opsummere Kristian Bach Baks reaktion, efter at sportschefen har set FC Midtjyllands lodtrækning til Europa League.

Her endte Roma, Dinamo Zagreb, Celtic, Sturm Graz, Nottingham Forest, Maccabi Tel Aviv, Genk og Brann som midtjydernes modstandere.

- Det bliver otte spændende kampe mod nogle rigtigt gode modstandere. Vi skal ud på nogle store stadioner og har samtidig nogle hjemmekampe, hvor jeg ser okay muligheder.

- Nottingham Forest og Roma er selvfølgelig de to største, og derfra er det virkelig på dagen, at vi skal ud at måle os med nogle hold, vi ønsker at være på højde med, siger han til klubbens hjemmeside.

På papiret er Maccabi Tel Aviv, Genk og Brann de nemmeste modstandere, men Kristian Bach Bak forventer hård modstand hele vejen rundt.

- Jeg tror ikke, der bliver nogle nemme opgør, men der er selvfølgelig større chancer mod nogle end andre - men vi ønsker også at gå ud at overraske. Lodtrækningen indeholder lidt det hele, og vi glæder os til at skulle ud at spille hver tredje dag igen og skabe store oplevelser for klubben, siger sportschefen.

Første spillerunde i turneringen afvikles 24. og 25. september, mens sidste runde er lagt 29. januar næste år. De enkelte kampe er endnu ikke fastlagt.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden