præstation

FCM henter brasiliansk stjerneangriber

FC Midtjylland henter den brasilianske angriber Vagner Love på en kontrakt gældende for resten af sæsonen.

FC Midtjylland forstærker sig i den forreste kæde forud for forårssæsonen.

Klubben henter således den brasilianske stjerneangriber Vagner Love på en fri transfer.

Han har skrevet under på en kontrakt for et halvt år, oplyser FCM på sin hjemmeside.

Det glæder sportschef Svend Graversen, som fortæller, at idéen om at hente Vagner Love er flere år gammel.

- Vi afsøgte muligheden for at hente Vagner Love for år tilbage, men dengang kunne det ikke lade sig gøre. I efteråret genoptog vi dialogen og har nu landet en kort aftale, og det er vi glade for, siger Svend Graversen.

Den 37-årige Vagner Love står ifølge FCM noteret for 279 mål i 592 kampe igennem karrieren.

Han har blandt andet optrådt for Monaco, Besiktas, CSKA Moskva og flere brasilianske topklubber.

I perioden fra 2004 til 2007 spillede han 20 A-landskampe for Brasilien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden