Sport

FCM og Brøndby deler i intens og chancefattig affære

FC Midtjylland formåede ikke at score mod Brøndby, der nu har spillet 0-0 tre gange i fire kampe.

Kampen mellem FCM og Brøndby var fuld af intensitet.
Kampen mellem FCM og Brøndby var fuld af intensitet. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I en noget uskøn, men meget intens affære spillede FC Midtjylland og Brøndby søndag 0-0 i Superligaen.

Dermed har Brøndby spillet 0-0 i tre af forårets fire kampe og har endnu ikke scoret i forårssæsonen.

For Brøndby var det dog et smule opløftende resultat efter en svær periode.

Med det uafgjorte resultat formåede FCM ikke at spille sig tættere på førerholdet fra AGF.

Første halvleg var præget af fysik, men knap så meget underholdning. FCM har sprudlet offensivt i denne sæson, men defensivt orienterede Brøndby afviste godt.

Den sydkoreanske angriber Gue-Sung Cho fik halvlegens eneste store chance, men afslutningen røg forbi.

Halvlegen var en understregning af, at Brøndby er langt bedre til at forsvare end at angribe. Brøndby skabte ikke en nævneværdig chance før pausen.

Brøndby kom bedst ud til anden halvleg, og udeholdet var tæt på flere gange i det første kvarter, men FCM-keeper Elias Olafsson havde aldeles sikre hænder inde i buret.

Særligt Brøndbys Emmanuel Dennis rørte på sig, og det trækker op til hans første mål. Med et kvarter tilbage var han dog heldig at undgå rødt kort, da han gik voldsomt ind i en tackling på målmand Olafsson, men han slap med gult.

FCM kom fik bedre fat sidenhen i anden halvleg, men uden at komme frem til reelle muligheder.

Heller ikke til den tidligere Brøndby-topscorer Mikael Uhre, der blev skiftet ind for FCM.

På den måde var det ganske retfærdigt, at det endte med pointdeling i Herning.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden