Sport

FCM og FCN støder sammen i pokalkvartfinalerne

FC Midtjylland møder FC Nordsjælland, mens FC København møder Esbjerg fra 1. division i pokalens kvartfinaler.

Cheftræner Mike Tullberg og FC Midtjylland møder FC Nordsjælland i pokalkvartfinalerne. (Arkivfoto).
Cheftræner Mike Tullberg og FC Midtjylland møder FC Nordsjælland i pokalkvartfinalerne. (Arkivfoto). Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der venter hård lodtrækning for FC Nordsjælland i pokalturneringens kvartfinaler.

Farum-mandskabet, der torsdag aften sendte Brøndby ud af pokalen, møder i næste runde af turneringen FC Midtjylland.

Det står klart efter en lodtrækning sent torsdag aften. Kvartfinalerne spilles over to opgør 2.-4. december og 13.-14. december.

På papiret var det en noget nemmere lodtrækning for de forsvarende pokalmestre fra FC København, der trak Esbjerg, som var det eneste hold i bowlen, der ikke spiller i Superligaen.

1. divisionsholdet starter på hjemmebane mod københavnerne.

OB møder Superligaens tophold, AGF, mens Viborg skal op imod Vejle Boldklub.

Her følger en oversigt over pokalkvartfinalerne. Førstnævnte hold starter på hjemmebane i dobbeltopgørene:

OB - AGF.

Viborg - Vejle Boldklub.

FC Midtjylland - FC Nordsjælland.

Esbjerg - FC København.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden