Fem talenter skal til eksamen i AaB
Fem unge AaB'ere får chancen for at vise sig frem i opstarten
Opdateret kl. 17:48
AALBORG: Fem talenter får chancen for at vise sig frem, når AaB onsdag tager hul på forberedelserne frem mod den kommende sæson i landets næstbedste fodboldrække.
Gustav Dahl, Anders Noshe, Emil Nymann, Sebastian Stahlfest og Mads Bomholt, der alle har optrådt for AaB's ungdomshold i den forgangne sæson, er således med i opstarten, fortæller AaB på sin hjemmeside.
Kilian Ludewig, der i den forgangne sæson var lejet i RB Salzburg, figurerer til gengæld ikke i AaB's trup.
- For Kilian Ludewig gælder det, at lejeaftalen med FC Red Bull Salzburg udløber 30. juni, og at det uden dog at være endeligt afklaret ikke ligner en forlængelse med Ludewig, meddeler AaB.
Marcus Hannesbo, Tim Prica og Milan Makaric er til gengæld vendt tilbage fra lejeophold og starter sæsonen som AaB-spillere.
Theo Sander, der i de seneste uger er blevet sat i forbindelse med et skifte til italienske Inter, fremgår også af den AaB-trup, der onsdag indleder opstarten med en række fysiske tests.