Fie Udby: Femtepladser er ikke mit mål
EM-finale gik ikke som håbet for Hobro-roeren, der dog ufortrødent fortsætter guldjagten
RONING: Den nordjyske roer Fie Udby Erichsen havde ikke tilstrækkelig med power til at blande sig i medaljekampen, da hun søndag deltog i EM-finalen i singlesculler.
OL-sølvvinderen fra 2012 indledte ellers finaleløbet på en andenplads, men siden gled hun længere tilbage og sluttede som nummer fem - mere end fire sekunder fra en bronzemedalje.
Femtepladsen var i øvrigt også resultatet for Hobro-roeren, da hun sidste år deltog ved VM.
- Jeg er stolt over at være med, hvor medaljerne bliver uddelt, men jeg er skuffet over ikke at ro godt nok i finalen. Mit mål er ikke at blive nummer fem. Det er at vinde guld til Danmark, og det vil jeg kæmpe videre for, skriver Fie Udby Erichsen på Facebook.
Næste store mål er verdensmesterskaberne i slutningen af august, der foregår i Østrig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.