finansielle resultater

Fifa kigger mod en rekordomsætning på 47 milliarder for VM

Fifa forventer samlet at få indtægter på omkring 47,2 milliarder kroner for VM-slutrunden.

Fifa-præsident Gianni Infantino (th.) kan glæde sig over det, som han selv kalder en "stærk og robust" økonomi i forbundet (Arkivfoto).
Fifa-præsident Gianni Infantino (th.) kan glæde sig over det, som han selv kalder en "stærk og robust" økonomi i forbundet (Arkivfoto). Hamad I Mohammed/Reuters

Økonomien ved VM i fodbold fortsætter med at vokse med en voldsom fart.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) forudser nemlig i alt en rekordomsætning på hele syv milliarder dollar for den forestående slutrunde.

Det fortæller præsidenten i Fifa, Gianni Infantino, ved torsdagens kongres i den qatarske hovedstad, Doha.

Den store omsætning er, hvad Fifa forventer for dette års VM i Qatar og de fire år op til slutrunden. Forbundet havde tidligere en målsætning om at nå en omsætning på 43,1 milliarder kroner.

Omsætningen er primært båret af blandt andet fra tv-aftaler, sponsorer og andre samarbejder.

Økonomien har taget fart, på trods af at verdenen og fodbolden har været stærkt påvirket af coronapandemien, der har betydet, at mange hold har måttet spille for tomme tribuner.

I regnskabet, som Fifa præsenterede torsdag, oplyser forbundet, at det forventer, at "beløbet for tv-rettigheder vil have slået rekord", når man når til VM-finalen den 18. december i år.

Størstedelen af Fifas omsætning vil lande i slutningen af året, hvor Qatar lægger græs til VM, der begynder 21. november.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden