Frederikshavn White Hawks

Fire på stribe for Frederikshavn: Se målene her

For fjerde kamp i træk kunne Frederikshavn White Hawks forlade isen som vinder efter en ligakamp. Denne gang var det Rungsted, der fik en lang bustur til at tænke over et 4-3-nederlag

Frederikshavn White Hawks vandt for fjerde kamp på stribe, og igen var Mikkel Bertelsen på pletten i sejren over Rungsted.
Frederikshavn White Hawks vandt for fjerde kamp på stribe, og igen var Mikkel Bertelsen på pletten i sejren over Rungsted. Arkivfoto: Bente Poder

Det kan gå hurtigt i sportens verden. For 19 dage siden stod Frederikshavn White Hawks og lignede et fortabt ishockeyhold efter en gang bøllebank mod Aalborg Pirates, der havde vundet 9-2. 

Siden har vendelboerne taget fat. Ikke mindst moralen har fået et løft. Der er pludselig rygrad på holdet. Tingene bliver afviklet lidt mere simpelt i egen zone, og så har skarpheden ikke mindst indfundet sig i offensiv zone, hvor flere af de forventede profiler er begyndt at leve op til de forventninger, der med rette blev stillet til dem inden sæsonen. 

I onsdagens 4-3-sejr over Rungsted Seier Capital blev der både vist giftigt kontraspil og stor moral fra White Hawks-spillernes side. 

Mikkel Bertelsen og Thomas Søndergaard sendte White Hawks på sejrskurs med en scoring hver, inden Rungsted fik udlignet til 2-2 i begyndelsen af tredje periode. 

Havde det været for en måned siden, så talte sandsynligheden for, at White Hawks ville være væltet som en strikkepind i en orkan, men Sebastian Brinkman leverede to flotte kontrascoringer, der bragte White Hawks tilbage på sejrskurs. 

Så gjorde det ikke så meget, at Steven Whitney reducerede med lidt over et minut tilbage af kampen. 

Sejren sender White Hawks op lige i halen på Rødovre Mighty Bulls i kampen om den slutspilsgivende ottendeplads. Frederikshavnerne har nu 17 point, mens Rødovre med en kamp mere har 18 point. Frederikshavn kan med andre ord skubbe Rødovre ned på sidstepladsen, hvis man formår at vinde fredagens udekamp mod Odense Bulldogs. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden