fritidsaktivitet

Firer uden styrmand misser VM-finalen

Det bliver ikke til en dyst om medaljer for Danmarks kvindelige firer uden styrmand ved VM i roning

Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg formåede ikke at slutte blandt de tre både, som kvalificerede sig til finalen.
Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg formåede ikke at slutte blandt de tre både, som kvalificerede sig til finalen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:10

RACICE: Det så længe lovende ud for Danmarks kvindelige firer uden styrmand i semifinalen ved VM i roning i Tjekkiet, men kvartetten kunne ikke holde farten.

Derfor måtte Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg nøjes med en plads fjerdeplads og en plads i B-finalen.

De tre bedste både kvalificerede sig til A-finalen.

Danskerne kom ellers fint afsted, og halvvejs ved 1000 meter-mærket indtog de den finaleadgangsgivende tredjeplads.

Holland var rykket fra og førte fra start til slut, mens Australien også længe lå sikkert på andenpladsen. Bag dem sloges Danmark, Rumænien og Polen længe om tredjepladsen. Frankrig var sejlet agterud.

Polen gik også helt i stå på de sidste 1000 meter, men rumænerne havde disponeret deres løb rigtig flot. Og danskerne kunne ikke helt holde farten.

Rumænerne skubbede ikke blot Danmark ned på tredjepladsen, de overhalede på målstregen også Australien, som dog kom med videre til medaljeduellen.

I mål var Danmark to sekunder efter australierne på tredjepladsen.

B-finalen med den danske både afvikles lørdag. Modstanderne i den bliver USA, Italien, New Zealand, Polen og Frankrig.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden