Fit Helenius er klar til comeback i mandagens AaB-kamp

Der venter AaB træningslejrens anden kamp, når Sogndal mandag eftermiddag er modstander

AaB kan ikke klage over forholdene i Oliva Nova, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. <i>Foto: Martél Andersen</i>

AaB kan ikke klage over forholdene i Oliva Nova, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Foto: Martél Andersen

OLIVA:Nicklas Helenius er klar til kamp. Han skal efter planen spille 45 minutter i mandagens træningskamp mod Sogndal. Den hjemvendte AaB-angriber har efter lidt træningsmæssig skånekost trænet fuldt med i de seneste dage hos AaB, og nu bliver det til flere kampminutter for Helenius, der af mange AaB-fans er udset som den helt store frelser i forårets kamp for at blive i Superligaen. 

- Baglåret mærker jeg ikke noget til, og lad os bare sige det sådan, at jeg har haft rigtig godt af at komme på græs. Knæet er der lidt med, men jeg kan spille, og jeg glæder mig til at komme i kamp. Det er jo det sjoveste. For mit eget vedkommende har jeg mest fokus på, at vi skal have en god præstation og gerne en sejr, siger Nicklas Helenius.

AaB har generelt haft fuld kul på træningerne i Spanien, men de gode takter fra træningsbanen blev midlertidigt afløst af mental mavepuster i fredagens kamp mod Sirius, som AaB endte med at tabe 1-2 efter et par graverende fejl i defensiven. 

Nicklas Helenius er tilbage i AaB's startopstilling, når Sogndal er modstander i mandagens træningskamp. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Nicklas Helenius er tilbage i AaB's startopstilling, når Sogndal er modstander i mandagens træningskamp. Foto: Martél Andersen

I de mellemliggende træningspas har der atter været fokus på at få styr på presspillet, og det er et andet AaB-hold, der sendes på banen til mandagens kamp. Det ser ud til, at alle de spillere, der ikke kom i aktion mod Sirius kan se frem til at starte kampen mod Sogndal. 

Det betyder blandt andet, at Helenius endelig kan komme i kamp igen. Det er indtil videre blot blevet til 45 minutter mod AC Horsens, men mandag skal angriberen forsøge at gøre sin indflydelse gældende mod Sogndal.

Helenius går ind til kampen med en optimistisk tilgang, og han forsøger at fjerne det lidt sort-hvide perspektiv på den seneste kamp mod Sirius.

- Nu har vi set mange klip fra kampen mod Sirius. Der er faktisk mange gode sekvenser i kampen. Så er vi tilbage ved det der med, at det er længe siden AaB har vundet en kamp, og så bliver det nemt meget sort/hvidt. Det er små ting, der gør det. 

- Ved det første mål skal Nico nok tage bolden, og ved det andet mål bliver vi for passive i opdækningen. På samme måde kan vi finde den slags fejl i det offensive spil. Men så længe vi kan blive ved med at bringe os i gode situationer, så har vi kvaliteten til, at det nok skal komme. Vi skal blive ved med at arbejde stenhårdt i situationerne, siger Nicklas Helenius.

Han håber, at AaB kan få overført de gode takter fra træningsbanen til kampbanen, og den rutinerede topscorer fastslår, at han kigger på mere end resultatet i mandagens kamp. 

- Sejre betyder altid noget, men indsats og energi betyder også noget. Hele træningslejren har været god. Jeg synes virkelig, folk knokler, og der er god energi. Den måde vi træner på, skal vi tage med på banen, når vi spiller kampe, siger Nicklas Helenius.

Husk du kan se AaB's kamp mod Sogndal på nordjyske.dk, hvor kampen streames fra klokken 15. Det er ganske gratis.

AaB træningslejr - søndags træning

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.