Ung AaB-målmand er på besøg i italiensk storklub, men har flere bejlere
Theo Sander er til prøvetræning i Juventus, men der er dialog med flere klubber meddeler AaB
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:33
FODBOLD: Den bare 16-årige AaB-målmand Theo Sander tiltrækker sig interesse fra flere klubber, lyder det fra AaB i en meddelelse til Fondsbørsen.
Den nordjyske superligaklub bekræfter, at den unge målmand er på et træningsophold i den italienske storklub Juventus, der dog ikke er ene om interessen.
- Der pågår dialog med flere klubber i relation til Theo Sander. Eventuelle konkrete forhandlinger og et potentielt salg af Theo Sander forventes ikke umiddelbart at ændre forventningerne til 2021, hvor AaB forventer et resultat i niveauet minus 2 til minus 5 mio. kr, meddeler AaB, der har indregnet spillersalg i forventningerne til 2021.
Ifølge det italienske medie Mondo Primavera er Juventus klar til at lægge i omegnen af 15 millioner kroner for den unge målmand.
Theo Sander kom til AaB i 2017 og har en fortid i Gug Boldklub, Støvring IF og IF Frem Skørping.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.