Flere nordjyder i dansk landsholdstrup

To fra Aalborg Håndbold og en enkelt fra Mors-Thy skal med til Golden League

Mors-Thys Mads Hoxer Hangaard skal med til Golden League. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Mors-Thys Mads Hoxer Hangaard skal med til Golden League. Foto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Både Aalborg Håndbold og Mors-Thy Håndbold bliver repræsenteret, når det danske herrelandshold fra 17.-20. marts spiller Golden League på hjemmebane.

René Antonsen og Benjamin Jakobsen fra Aalborg Håndbold er to af landstræner Nikolaj Jacobsens fire stregspillere ved turneringen, mens Mors-Thys højre back Mads Hoxer Hangaard også er udtaget.

De tidligere Aalborg-spillere Patrick Wiesmach og Simon Hald er også en del af truppen. Den tæller til gengæld ikke etablerede navne som Niklas Landin, Mikkel Hansen, Magnus Saugstrup, Henrik Møllgaard, Magnus Landin og Mads Mensah Larsen.

17. marts møder Danmark Norge i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg. De følgende to kampe mod Spanien og Frankrig spilles i henholdsvis Herning og Aarhus.

Den danske trup til Golden League

Målmand: Kevin Møller og Emil Nielsen

Stregspillere: Simon Hald Jensen, Anders Zachariassen, René Antonsen ogBenjamin Jakobsen

Fløjspillere: Magnus Bramming, Casper U. Mortensen, Johan P. Hansen og Patrick Wiesmach Larsen

Bagspillere: Jacob T. Holm, Rasmus Lauge Schmidt, Simon B. Pytlick, Thomas S. Arnoldsen, Niclas Kirkeløkke, Mads Hoxer Hangaard, Jacob A. Lassen, Michael Damgaard, Aron Mensing

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.