Fodbold

Fodboldkvinder skal til Frankrig for at teste VM-formen

Kvindelandsholdet er inviteret til en træningsturnering i Frankrig, hvor også Norge og Uruguay deltager.

Landstræner Lars Søndergaard under kvindelandsholdets testkamp i oktober mod Viborg. Næste år venter flere testkampe, inden det går løs ved VM.
Landstræner Lars Søndergaard under kvindelandsholdets testkamp i oktober mod Viborg. Næste år venter flere testkampe, inden det går løs ved VM. Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Det danske kvindelandshold i fodbold deltager i februar i testturneringen Tournoi de France.

Her skal landstræner Lars Søndergaards spillere møde Frankrigs værter samt Norge og Uruguay. Det sker som en del af forberedelserne til VM, der afholdes i Australien og New Zealand i sommeren 2023.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

- Turneringen i Frankrig bliver en spændende test for os frem mod sommerens VM.

- Vi møder to europæiske topnationer i Frankrig og Norge, og vi får samtidig prøvet os af mod en anderledes modstander i Uruguay.

- Vi glæder os til at sparke et stort fodboldår i gang, siger Lars Søndergaard.

Den franske turnering, der foregår i byerne Laval og Angers, afholdes fra 15. til 21. februar.

Danmark plejer at deltage i Algarve Cup i februar og marts, men turneringen i Portugal afholdes ikke næste år.

Danmark er havnet i VM-gruppe med Kina, Englands europamestre og en endnu ukendt modstander.

VM begynder 20. juli og varer en måned.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden