Sport

Formel 1 holder kursen mod at blive CO2-neutral i 2030

I 2025 barberede Formel 1 yderligere af sportens CO2-aftryk ifølge ny rapport. Og sporten vil rykke sig mere.

Formel 1-feltet kørte i 2025 grønnere end i 2024, og organisationen søger stadig mod et endnu mere grønt image. (Arkivfoto).
Formel 1-feltet kørte i 2025 grønnere end i 2024, og organisationen søger stadig mod et endnu mere grønt image. (Arkivfoto). Josep Lago/Ritzau Scanpix

Formel 1 har tidligere meldt ud, at man sigter mod at være CO2-neutral i 2030. Og kursen ser lovende ud.

Organisationen bag Formel 1 har offentliggjort CO2-rapporten fra 2025-sæsonen, og den viser endnu et dyk i CO2-aftrykket fra sporten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sammenlignet med 2024-sæsonen er der sket et fald på 12 procent. Det er meget tilfredsstillende ifølge direktør Stefano Domenicali.

- Lige fra rationalisering af kalenderen til større investeringer i bæredygtig benzin og løsninger inden for alternativ energi har vi reduceret vores aftryk, mens sporten stadig vokser, siger han.

Fra 2018 har Formel 1 arbejdet målrettet på planen om at blive CO2-neutral i 2030. Og siden det første år er 35 procent af CO2-aftrykket blevet fjernet frem til og med 2025-sæsonen, viser rapporten.

Ud over investeringerne i grønne tiltag fremgår det også, at man har skåret ned på antallet af rejser for både holdene og medarbejdere hos organisationen.

Formel 1-sæsonen i 2026 består af 22 grandprixer.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden