golf

Formstærk dansker klemmer sig ind i top-10 i Madrid

Niklas Nørgaard har fået en fin start i Open de Espana efter sidste uges syvendeplads på DP World Tour.

Golfspilleren Niklas Nørgaard kæmper for anden uge i træk med i toppen af en turnering på DP World Tour.

Torsdag fik den 30-årige dansker en glimrende åbning på Open de Espana i Madrid med en runde i 66 slag - fem under banens par.

Det placerer Nørgaard på en delt 10.-plads efter førstedagen med tre slag op til en trio, der har lagt sig i front.

Nørgaard sluttede torsdagen af med at lave sin ottende birdie på hul 18. På danskerens scorekort trak tre bogeys ned.

I sidste uge var Niklas Nørgaard særdeles velspillende i Alfred Dunhill Links Championship, hvor han endte på en delt syvendeplads.

Denne uges turnering i Spaniens hovedstad føres af kineseren Wu Ashun, Kiradech Aphibarnrat fra Thailand og hollandske Darius van Driel. Trioen åbnede torsdag Open de Espana med runder i 63 slag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden