Forstærkning på vej til AaB
Offensivspiller skifter til AaB, fortæller svensk medie
Opdateret kl. 18:55
AALBORG: AaB er tæt på at forstærke sig med svenske Melker Widell, fortæller Fotbollskanalen.
Ifølge det svenske medie er aftalen mellem AaB og den 21-årige midtbanespiller på plads.
Melker Widell har i det seneste halve år repræsenteret Landskrona Bois i den næstbedste svenske række, hvor det er blevet til et enkelt mål og tre assists i 14 kampe.
Så sent som lørdag aften spillede han hele kampen, da Landskrona blev slået med 4-1 af Östersunds.
Svenskeren har fået sin fodboldopdragelse i Malmö FF, hvor han i 2021 blev en del af førsteholdstruppen. I 2022-sæsonen var han udlejet til BK Olympic, inden han i januar blev solgt til Landskrona.
Nu går turen dog måske videre til Aalborg for Melker Widell, der primært har gjort sig som kantspiller, men også har spillet på den centrale midtbane.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.