Fortuna Hjørring henter amerikansk forsvarsspiller
24-årige Emily Garnier skal spille for de danske mestre i den kommende sæson
FODBOLD: Til den kommende sæson får Fortuna Hjørring en alsidig forsvarsspiller at gøre med, når Emily Garnier tilknyttes de danske mestre i Kvindeligaen.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
24-årige amerikanske Emily Garnier fra Colorado har tegnet en 1-årig kontrakt og er klar til at gå ind i spillet fra sæsonstart i august. Hun har således mulighed for at spille hele ligaturneringen 2020-21.
Efter at have slutte på Colorado School of Mines I 2017 rejste den 1,82 høje amerikaner til en kontrakt hos Empoli Ladies, der spillede i den italienske Serie B. Det første år benyttede hun til at være med til at spille italienerne en række op.
- Emily er godt spillende i forsvaret. Hun kan dække alle positionerne i bagkæden. Hun er samtidig meget atletisk, og med en god højde har hun stor styrke i luftspillet, siger cheftræner Niclas Hougaard.
- Vi er meget tilfredse med at skrive under med en spiller med denne kvalitet og erfaring fra en liga som den italienske. Her har hun har spillet mod mange gode hold og modstandere. Så hun ved, hvad der skal til for at præstere på højeste niveau - også ude i Europa, siger træneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.