Fortuna overvandt FC Thy-Thisted Q i medrivende pokalfinale

Det blev Fortuna Hjørring, der skal indgraveres i pokalen. Traditionsklubben vandt nemlig pokalfinalen 3-1 over FC Thy-Thisted Q

Fortuna Hjørring og FC Thy-Thisted Q mødtes fredag i finalen i Kvinde Sydbankpokalen. Her var det Fortuna, der trak sig sejrrigt ud af den kamp. Dermed vinder klubben sin 10. pokaltitel. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Fortuna Hjørring og FC Thy-Thisted Q mødtes fredag i finalen i Kvinde Sydbankpokalen. Her var det Fortuna, der trak sig sejrrigt ud af den kamp. Dermed vinder klubben sin 10. pokaltitel. Foto: Torben Hansen

HJØRRING:For en klub af Fortuna Hjørrings størrelse er det nærmest titeltørke, når der går en sæson uden titler, som det var tilfældet i sidste sæson, men i denne sæson kan man glæde sig over at være pokalvinder efter en overbevisende 3-1-sejr over et flot fightende FC Thy-Thisted Q-hold.  

Jette Andersen og den øvrige Fortuna-ledelse ikke bare glæde sig over fredagens pokaltitel. Man kan også fejre et flot jubilæum, da pokaltriumfen var nummer 10 i klubbens imponerende historie. Sejren kom i hus efter en kamp, der sluttede bedre, end den begyndte for Fortuna.

FC Thy-Thisted Q's Malene Sørensen tilspillede sig kampens første store chance, da hun gled fri i højre side efter en bolderobring. I to forsøg var hun tæt på at bringe FC Thy-Thisted Q i front. 

Kampen bølgede frem og tilbage, men næste store chance stod der også FC Thy-Thisted Q på. Eller rettere sagt var Fortuna-keeper Adelaide Gay arkitekt bag den chance, da hun tabte bolden for fødderne af en FC Thy-Thisted Q-spiller. Det afstedkom et decideret kaos, hvor flere FC Thy-Thisted Q-spillere var tæt på at score. 

Fortuna tilspillede sig gradvist initiativet, men de store chancer manglede. Den kom, da Malene Sørensen havde forvildet sig ned i eget felt. Her leverede hun en håbløs tilbagelægning, som skabte et flipper-spil, hvor bolden blev banket fra fod til fod på må og få. Til slut stod Fortunas Camilla Kur fri og sparkede hjørringenserne i front. 

Få minutter efter målet var der atter brug for måltavlepasseren. Denne gang fordi Signe Baattrup havde fordoblet Fortunas føring. På det der lignede en hovedstødsaflevering fra Sofie Lundgaard, scorede Baattrup i helt fri position. 

Nu var det et bjerg, som FC Thy-Thisted Q skulle forcere for at komme tilbage i kampen. 

Første halvleg sluttede om muligt som et endnu større antiklimaks for FC Thy-Thisted Q. Malene Sørensen, der havde været meget involveret på godt og ondt i første halvleg, tacklede sig til bolden i feltet, og så blev hun ellers høstet af Adelaide Gay, der modtog et gult kort for den klodsede handling. FC Thy-Thisted Q fik til gengæld et straffespark. 

Det skulle eksekveres af Matilde Kjeldgaard. Hun ramte stolpen, og så var det et mentalt Mount Everest, som thyboerne skulle bestige i anden halvleg. 

Fortuna Hjørring - FC Thy-Thisted Q 3-1 (2-0)

Mål: 1-0 Camilla Kur (37. minut), 2-0 Signe Baattrup (40. minut), 2-1 Vibeke Hedegaard Andersen (61. minut)

Fortunas hold (4-3-3): Adelaide Gay - Inidiah Paige Riley (Mathilde Carstens, 89. minu), Janelle Cordia, Angela Beard, Florentina Olar - Signe Carstens (Maria Ficzay, 58. minut), Clare May Wheeler, Sofie Lundgaard (Mathilde Vistisen, 85. minut) - Signe Baattrup, Camilla Kur (Karoline Olesen, Olivia Møller Holdt (Joy Ogochuckwu, 89. minut).

FC Thy-Thisted Q's hold (4-4-2): Maja Bay Østergaard - Michelle Sandfeld (Janni Nystrup 87, minut), Line Saustrup Kristensen (Malene Yde, 76. minut), Signe Damsgaard, Agnete Marcussen - Beate Marcussen, Matilde Kjeldgaard, Camilla Nielsen Anna Kirk, 83. minut), Vibeke Hedegaard Andersen - Rikke Dybdahl, Malene Sørensen (Lise Dissing, 83. minut).

  Advarsler: Inidiah Paige Riley (23. minut), Adelaide Gay (45. minut)

Tilskuere: 1005

Havde man forventet, at den skæve afslutning på første halvleg havde sat sig mentale spor hos FC Thy-Thisted Q, så kunne man godt tro om igen. Få minutter efter pausen var Malene Sørensen pludselig fri i Fortunas felt. Hun valgte lidt uforståeligt at vende rundt og spille bolden bagud til Rikke Dybdahl, der dog endte med at sparke kuglen på stolpen.

Fortuna lignede for sin del et hold, der var meget komfortabel med at lade FC Thy-Thisted Q have bolden en del, men pludselig lynede thyboerne. Beate Marcussen sendte et skarpt indlæg mod bagerste stolpe. Her dukkede Vibeke Andersen op og flugtede flot bolden i mål. 

Fortuna var en tand skarpere end FC Thy-Thisted Q.  <i>Foto: Torben Hansen</i>

Fortuna var en tand skarpere end FC Thy-Thisted Q.  Foto: Torben Hansen

Fortuna så nu stadig ud til at have godt greb om kampen, og med et kvarter tilbage af kampen burde Camilla Kur have gjort sig selv til dobbelt målscorer, da hun brændte årets største chance i Hjørring Kommune. Først headede Maria Ficzay på overliggeren, og returbolden landede for fødderne af Camilla Kur, der fra kort afstand og helt åbent mål ramte bolden så tilpas skævt, at den havnede på stolpen og ikke i nettet.

Det var i det hele taget Fortuna, der dominerede kampen helt og aldeles. Derfor var det også meget helt i tråd med spillet, at Olivia Møller Holdt afgjorde kampen med et flot solomål fem minutter før tid. 

Landspokalfinale

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden