Fortuna på rov i Nordsjælland: Henter to nye spillere

En finsk forsvarsspiller og en amerikansk kantspiller skal forstærke Fortuna-truppen til den kommende sæson

Formand for Fortuna Hjørring, Kim Brix, har føjet Ashley Lynn Reifner og Tiia Peltonen til truppen inden den nye sæson. <i>Foto: Fortuna Hjørring</i>

Formand for Fortuna Hjørring, Kim Brix, har føjet Ashley Lynn Reifner og Tiia Peltonen til truppen inden den nye sæson. Foto: Fortuna Hjørring

FODBOLD:Forud for den kommende sæson har Fortuna Hjørring været på rov i FC Nordsjælland og hentet to nye spillere. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det er den 22-årige Tiia Peltonen fra Finland, der normalt huserer i forsvaret eller på den defensive midtbane, og den 28-årige amerikanske kantspiller Ashley Lynn Reifner.

Tiia Peltonen skiftede sidste år til FC Nordsjælland fra Åland United.

- Hun udmærker sig ved overblik og et hurtigt trit, skriver Fortuna Hjørring.

Ashley Lynn Reifner har spillet 31 kampe for Nordsjælland og hun havde forinden 89 kampe i den finske liga. I de syv år i Europa har hun scoret i alt 24 gange. 

- Ashsleys spillestil er kraftfuld, hun er en kompetent dynamisk kantspiller og målfarlig, lyder det i pressemeddelelsen.

De to spillere støder til Fortuna-truppen, når træningen forud for den nye sæson går i gang om en uges tid.

Her vil 20-årige Sofie Lundgaard også fortsat være en del af truppen. Midtbanespilleren, der var en af sidste sæsons store profiler, har forlænget sin kontrakt, så den gælder frem til udgangen af 2023.

Sofie Lundgård kom til Fortuna fra AaB i 2019, og hun har siden spillet 85 ligakampe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.