Hjørring

Fortuna rykkede frem i tabellen: - Rækken er blevet tættere

Fortuna sejrede med 1-0 over Kolding Q på hjemmebane

Fortuna Hjørring kom tilbage på sejrssporet mod Kolding. Arkivfoto: Henrik Louis
Fortuna Hjørring kom tilbage på sejrssporet mod Kolding. Arkivfoto: Henrik Louis

FODBOLD: Fortuna Hjørring nærmer sig så småt de pladser, hvor klubben plejer at holde til i landets bedste række efter en sejr hjemme over Kolding lørdag.

- Jeg havde egentlig en fornemmelse i løbet af anden halvleg, at vi ville lukke kampen helt med en scoring mere, men det skete ikke, og så blev det selvfølgelig lidt hektisk til sidst, siger Fortuna-træner Niclas Hougaard.

Emily Garnier scorede kampens eneste mål efter 70 minutter.

Kampfakta:

Mål: 1-0 Emily Garnier (70. minut)

Fortuna er dermed oppe på fjerdepladsen og med kun to point op til andenpladsen.

- Kampene er tættere i år, fordi bunden er blevet bedre, og topholdene har mistet flere gode spillere. Men jeg tror nu, at ligaen har delt sig op med fem hold i toppen og tre hold, der kæmper i bunden, siger han.

- For os selv har det udelukkende være pil opad siden den første kamp, hvor vi ikke havde alle vores nye spillere til rådighed- Det har vi nu, og et kan vi mærke på banen, siger træneren.

Gå til relaterede emner

Forsiden