Fodbold

Fortuna skal genstarte guldkursen langfredag

Vendelboerne er langfredag tvunget til at slå de evige rivaler fra Brøndby, hvis de skal holde trit med udbryderne i slutspillet

Fortuna Hjørring er kommet skævt fra land med et nederlag og en uafgjort kamp i slutspillet. Nu er der ikke råd til flere pointtab.
Fortuna Hjørring er kommet skævt fra land med et nederlag og en uafgjort kamp i slutspillet. Nu er der ikke råd til flere pointtab. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 08:09

FODBOLD: Fortuna Hjørring har en stor opgave foran sig i Gjensidige Kvindeligaens slutspil, hvis de skal vinde DM-guld. Det forsvarende mesterhold fra HB Køge er aktuelt fem point foran vendelboerne, så der er ikke råd til at sætte point til, når de evige rivaler fra Brøndby langfredag gæster Nordjylland.

- Jeg har ikke opgivet at indhente HB Køge, men skal det lykkes, er der ikke råd til at sætte point til. Kun de tre point tæller mod Brøndby, påpeger Fortuna-træner Brian Sørensen til klubbens hjemmeside.

Både mestrene og sølvvinderne får en plads i den kommende sæsons Champions League, og da vendelboerne aktuelt er hele 13 point foran de blå-gule fra vestegnen, vil den europæiske billet så godt som være i hus med en sejr langfredag. Herefter resterer der dog fortsat syv runder af slutspillet.

Forberedelserne til påskebraget har dog langt fra været optimale, da mange af Fortuna Hjørrings spillere har været på landsholdsopgave op til topbraget.

- Det er hårde betingelser, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg ved, at spillerne såvel psykisk som fysisk er parate, siger Brian Sørensen.

Der er kampstart kl. 13 på Nord Energi Arena i Hjørring.

FC Thy/ThistedQ er fredag på besøg i Farum, hvor FC Nordsjælland er på menuen allerede kl. 12. Thyboerne er på fjerdepladsen i slutspillet og halter aktuelt fem point efter Brøndbys bronzeplads.

AaB's kvinder spillede skærtorsdag på hjemmebane mod Sundby i Kvalifikationsspillet til Gjensidige Kvindeligaen, og her tabte de et skridt i kampen for at forny billetten til landets bedste række, da de tabte 2-3.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden