præstation

Franck Ribery stopper karrieren med øjeblikkelig virkning

En skade sætter en stopper for 39-årige Franck Riberys karriere, før det oprindeligt var planlagt.

Efter et langt og gloværdigt ophold i Bayern München afsluttede Franck Ribery sin karriere med ophold i først Fiorentina og siden Salernitana.
Efter et langt og gloværdigt ophold i Bayern München afsluttede Franck Ribery sin karriere med ophold i først Fiorentina og siden Salernitana. Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Franck Ribery har spillet sin sidste topkamp på topplan.

Fredag meddeler den 39-årige franskmand, at han stopper sin aktive karriere med øjeblikkelig virkning.

Han havde ellers endnu kontrakt med italienske Salernitana frem til sommer.

- Bolden stopper. Følelsen inden i mig gør ikke, skriver Ribery til sin følgere på Instagram, hvor han også har lagt en video med højdepunkter fra karrieren op.

Efter en omskiftelig start på karrieren med ophold i Brest, Metz, Galatasaray og Marseille kom Ribery i 2007 til Bayern München.

Her var han i 12 sæsoner en betydende del af holdets offensiv og etablering som altdominerende. Han var blandt andet med til at vinde ni mesterskaber og seks pokaltitler i Tyskland.

Med Bayern vandt han også Champions League og klub-VM i 2013.

For Frankrig bidrog han med 16 mål i 81 kampe og var blandt andet en del af det Les Bleus-hold, som i 2006 tabte VM-finalen til Italien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden