præstation

Fransk verdensmester fra 2018 stopper karrieren

Midtbanedynamoen Blaise Matuidi meddeler fredag, at han stiller støvlerne på hylden i en alder af 35 år.

Blaise Matuidi spillede i alt fem kampe og 73 minutter af finalen mod Kroatien, da Frankrig i sommeren 2018 blev verdensmester.
Blaise Matuidi spillede i alt fem kampe og 73 minutter af finalen mod Kroatien, da Frankrig i sommeren 2018 blev verdensmester. Franck Fife/Ritzau Scanpix

Den løbestærke og dynamiske midtbanespiller Blaise Matuidi stopper sin aktive karriere.

Det meddelte den 35-årige franske fodboldprofil fredag på Instagram.

Her er han afbilledet med VM-pokalen, som han i 2018 var med til at sikre Frankrig ved slutrunden i Rusland.

Her spillede han fem af syv mulige kampe på vej til triumfen. Blandt andet de første 73 minutter af finalen mod Kroatien, som endte 4-2 til franskmændene.

I alt spillede Matuidi 84 kampe og scorede ni gange for nationalmandskabet.

- Fodbold, jeg elskede dig så meget. Fodbold, du har givet mig så meget, men tiden er inde til at sige stop.

- Jeg opnåede mine barndomsdrømme og drømme som voksen. Det er med en klump i halsen, men også med stolthed, at jeg nu starter et nyt kapitel, skriver Matuidi i sin farvelbesked.

Klubkarrieren var også ganske succesrig. Seks sæsoner i Paris Saint-Germain udløste fire mesterskaber og en stribe pokaltitler, og de tre følgende sæsoner i Juventus fra 2017 til 2020 gav lige så mange mesterskaber og en enkelt pokaltitel.

Karrieren sluttede med to og et halvt år i amerikanske MLS hos Inter Miami, der har David Beckham som medejer.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden