Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn blev nedlagt af gamle venner

Tidligere Frederikshavn White Hawks-spillere blev udslagsgivende, da høgene måtte se Rungsted snuppe første stik i semifinaleserien

82
Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Foto Lars Pauli / Nordjyske MedierFørste kamp i DM-semifinalerne.Frederikshavn White Hawks gæster Rungsted Seier Capital

ISHOCKEY:Et par gamle holdkammerater var hårde ved Frederikshavn White Hawks, da høgene tirsdag aften tabte med 0-3 på udebane mod grundspilsvinderne Rungsted Seier Capital i den første af potentielt syv semifinalekampe.

I Rungsteds mål lukkede den tidligere Frederikshavn-målmand Thomas Lillie helt af, og i den modsatte ende var det også et par tidligere White Hawks-spillere, der afgjorde opgøret til Rungsteds fordel.

Rungsted Seier Capital - Frederikshavn White Hawks 3-0

Periodecifre: 0-0, 2-0, 1-0

Mål: 1-0 Marcus Olsson (21.15), 2-0 Nikolaj Murholt Rosenthal (39. 08), 3-0 Robin Bergman (57.54)

Udvisninger: Rungsted 4x2 minutter, Frederikshavn 4x2 minutter

Tilskuere: 2019

Rungsted fører semifinaleserien 1-0. Der spilles bedst af syv kampe.

Frederikshavn White Hawks fik en fin mulighed for at få en drømmestart, da Rungsteds Tyler Fiddler allerede efter et halvt minuts spil tog aftenens første udvisning.

Høgene fik dog trods undertallet ikke spillet sig frem til de helt store chancer og var i stedet tæt på at blive straffet, da Tyler Fiddler kunne forlade udvisningsboksen og skøjte direkte ud til en friløber, men den direkte duel med White Hawks-målmand Tadeas Galansky måtte Fiddler se den tjekkiske målmand vinde.

Herefter fik Frederikshavn en fin mulighed, da Alexander Bumagin lagde pucken på tværs til Christopher Frederiksen, der måtte se sit forsøg blive reddet af Thomas Lillie, men aftenens hidtil største mulighed tilfaldt dog hjemmeholdet i forbindelse med en udvisning til gæsternes Gorm Topholt.

Først reddede Tadeas Galansky flot et forsøg fra Joonas Hurri, men riposten røg lige ud til en Rungsted-spiller, der dog sendte den store chance forbi mål.

Mod første periodes afslutning profiterede Frederikshavn til gengæld af, at Rungsted havde problemer med at få pucken ud af egen zone. Det gav ved flere lejligheder store chancer til gæsterne, men muligheder til Cam Spiro og David Friedmann blev misbrugt, og derfor sluttede første periode uden mål.

Kort inde i anden periode blev der dog prikket hul på målbylden, men desværre for Frederikshavn White Hawks var det hjemmeholdet, der havde tur i den, og det var endda takket være to tidligere Frederikshavn-spillere.

I første omgang fik Tadeas Galansky godt nok afværget forsøget fra Robin Bergman, men tjekken kunne ikke nå tilbage i position, inden Marcus Olsson havde vippet returpucken i nettet.

Frederikshavn var generelt på hælene fra anden periodes start, og Rungsted kunne med mere skarphed sagtens have øget til 2-0. Så galt gik det dog ikke for gæsterne, der kom bedre med, som anden periode skred frem, uden at det dog bragte de helt store målchancer med sig.

Nærmest en udligning var Christopher Frederiksen, da han midtvejs i anden periode fik en god chance tæt under mål, men han kunne ikke få skubbet pucken det sidste stykke over stregen.

I stedet afsluttede Rungsted anden periode, som de havde begyndt den. Nikolaj Murholt Rosenthal forsøgte sig med en afslutning fra omkring blå linje, og den tætte trafik foran Tadeas Galansky gjorde, at Frederikshavn-målmanden ikke fik øje på pucken, før det var for sent. 2-0 til Rungsted, og dermed havde White Hawks noget af et bjerg at bestige før tredje periode.

Syv minutter inde i tredje periode fik Ian Brady en gylden mulighed for at give Frederikshavn fornyet håb, men også denne gang stod Thomas Lillie i vejen. Næsten midtvejs i perioden kunne Rungsted i stedet have lukket og slukket, da Robin Bergman fik en friløber, men svenskeren sendte sin afslutning på stolpen.

Kort efter blev hjemmeholdets Joachim Holten Møller sendt to minutter i straffeboksen, og den overtalssituation lignede aftenens sidste udkald for Frederikshavn White Hawks. Høgene spillede sig også frem til et par gode muligheder, men der var stadig ingen vej forbi Thomas Lillie, og derfor forblev stillingen uforandret

Små fem minutter før tid fik Frederikshavn White Hawks dog endnu en chance for at spille i overtal efter en udvisning til hjemmeholdets Morten Jensen, og den lejlighed benyttede White Hawks-træner Jari Pasanen også til at tage en timeout.

Finnen fik opildnet sine spillere, der lagde et tungt pres mod Rungsted-målet, men pucken ville stadig trods flere store chancer ikke forbi Thomas Lillie, og så løb det comebackforsøg ud i sandet.

I stedet gav det bagslag, da Frederikshavn i en sidste satsning erstattede målmand Tadeas Galansky med en ekstra marksspiller, da Marcus Olsson lagde pucken til rette for Robin Bergman, der nemt kunne skubbe 3-0-scoringen i nettet.

De to hold mødes fredag i Frederikshavn til den anden kamp i semifinaleserien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.