Ishockey

Frederikshavn fik skovlen under topholdet

Herning blev sendt hjem med et nederlag

Aleksi Halme scorede et af Frederikshavns mål i sejren over Herning. Arkivfoto: Bente Poder
Aleksi Halme scorede et af Frederikshavns mål i sejren over Herning. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:15

ISHOCKEY: Efter to nederlag i træk fik Frederikshavn White Hawks torsdag aften oprejsning, da det hjemme i Nordjyske Bank Arena blev til en 4-1-sejr over Metal Ligaens tophold, Herning Blue Fox.

Med sejren kravlede Frederikshavn White Hawks op på tredjepladsen i tabellen. På mandag venter en udekamp mod SønderjyskE, der i øjeblikket indtager andenpladsen.

Frederikshavn White Hawks - Herning Blue Fox 4-1

Periodecifre: 1-0, 1-1, 2-0

Mål: 1-0 Sebastian Brinkman (06.11), 1-1 Mads Christensen (31.03), 2-1 Aleksi Halme (33.34), 3-1 Christopher Frederiksen (42.32), 4-1 Eemeli Räsänen (58.50)

Udvisninger: Frederikshavn White Hawks 3x2 minutter, Herning Blue Fox 3x2 minutter

Tilskuere: 607

Sebastian Brinkman scorede for anden kamp i træk, da han godt seks minutter inde i første periode bragte Frederikshavn White Hawks foran 1-0.

11 minutter inde i anden periode udnyttede Hernings Mads Christensen en overtalssituation til at udligne til 1-1, men bare godt to et halvt minut senere genetablerede hjemmeholdet føringen, da finske Aleksi Halme gjorde det til 2-1.

Kort inde i tredje periode fordoblede Christopher Frederiksen Frederikshavns føring, og med et minut og ti sekunder tilbage af kampen lukkede og slukkede Eemeli Räsänen endegyldigt med sin scoring til 4-1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden